• Forside
  • Nyt
  • Om Danish Crafts
  •  Aktiviteter
  • Kunsthåndværkerprofiler
  • Viden og netværk

Wallneon

Case Da Abitare (01.06.2010)

Geometriske mønstre og pixellerede vægge. I fluorescerende farver genfortolker Astrid Krogh traditionelle julelys og Skandinavisk broderi. Det teknologiske kunsthåndværk er født.

 

Under den seneste designuge i Milano udstillede Astrid Krogh væguret Twinkle på Danish Crafts' MINDRCRAFT-udstilling. Twinkle er lavet i neonrør, der er bukket i hånden med laserskåret aluminium som baggrund. I midten af uret er en håndmalet cirkelrund dekoration med et funktionelt mønster, der angiver timerne.


Astrid Krogh er uddannet fra Danmarks Designskole og hun betegner sig selv som en tekstildesigner, der arbejder med lys i stedet for traditionelle tekstiler.


"Jeg arbejder med en uprøvet tilgang til produktudvikling i feltet mellem kunsthåndværk og industri, hvor kunsthåndværkets kunstneriske potentiale bruges i en højteknologisk sammenhæng. Måske vil det resultere i et interessant, nutidigt produkt", fortæller Astrid Krogh.


Et interessant projekt, der fanger essensen af Astrid Kroghs tilgang til kunsthåndværket, er et produkt kaldet Suntiles. Projektet er udført i samarbejde med et hold af forskere, og resultatet er et banebrydende, bæredygtigt gardin udført i plastik-solceller. Når solen skinner, skærmer gardinet mod lyset, opfanger solens energi og lagrer energien til senere brug.



Referat, originalartikel af Mara Bottini

DANISH CRAFTS  Informationscenter for dansk Kunsthåndværk
Udskriftsvenlig side