Paper Chair på Moss Gallery

(17.05.2010)

Fra 16. maj til 26. juni udstiller Mathias Bengtsson på New York’s førende designgalleri, Moss Gallery. Her kan man blandt andet opleve 'Paper Chair' fra MINDCRAFT10.

 

Moss Gallery(1) 444

Foto: moss-gallery.com


Under tiltlen 'Poetic License: deliberate deviations from normally applicable rules and practices' udstiller danske Mathias Bengtsson netop nu sammen med en række internationale topdesignere på Moss Gallery i New York. Mathias Bengtsson udstiller hele fem værker - herunder 'Paper Chair', som blev lavet specielt til Danish Crafts' MINDCRAFT10.


'Paper Chair' blev under Milan Design Week 2010 udstillet som en del af MINDCRAFT10 i Zona Tortona, hvor den blev præmieret af Statens Kunstfonds Kunsthåndværk- og Designudvalg. Derudover var stolen en del af i Danish Crafts' særudstilling i Spazio Rossana Orlandi.


Moss Gallery(2) 444

Foto: moss-gallery.com


De øvrige værker, der udstilles på Moss Gallery, af Mathias Bengtsson er: 'Slice Chair', 'Carbon Fiber Placement Chair', 'Spun Chaise' og 'Spun Chair'. Udstillingen er sammensat af de to uafhængige curatorer Thea Westreich og Ethan Wagner, og foruden Mathias Bengtssons værker kan man opleve værker af Michele de Lucchi, Fernando & Humberto Campana, Michael Anastassiades, R&Sie(n)/Francois Roche, Oskar Zieta, Patrick Jouin, Finn Magee, Philippe Starck, Mark Alexander, Josh Smith, Robert Mapplethorpe, Philippe Parreno, Peter Marigold, Studio Job og Maarten Baas.


Hver enkelt af udstillingens designere kan ifølge Moss karakteriseres ved, at de i deres arbejde rykker ved normer og afprøver materialers muligheder.


Moss Gallery har eksisteret i 15 år og med et fokus på eksperimenterende kunsthåndværk og design har galleriet gennem årene præsenteret mange af tidens mest skelsættende designere i udstillingslokalerne i SoHo, New York, og på Design Miami/Basel.