Magasinet FOKUS

Fokus er Danish Crafts’ magasin, der belyser temaer med betydning for nutidigt dansk kunsthåndværk.

 

Design: Rasmus Koch
FOKUS Nr. 1, 2003. Forside: Steltonkande af Erik Magnussen. Grafisk design: Rasmus Koch

 


Magasinet henvender sig til kunsthåndværkere, designere og andre fagfolk, til erhvervsfolk/virksomheder, meningsdannere, presse og andre grupper, som Danish Crafts gerne vil i dialog med om vigtige emner på området.


Fokus stiller i hvert nummer skarpt på et aktuelt emne. Emnerne spænder vidt, lige fra faglige synsvinkler, over markedsmekanismer til produktionsforhold og mere bløde formidlingsaspekter.


Centralt står det i Fokus, at dansk kunsthåndværk er en vigtig del af dansk kultur, et område med en stærk identitet, som er i en rivende udvikling i disse år både som kulturelt område og som innovationsfremmende faktor i dansk erhvervsliv.


Disse og mange andre aspekter belyses under skiftende perspektiver i Fokus.

 



Magasinet FOKUS | Abonnement

Danish Crafts udgiver med jævne mellemrum temamagasinet FOKUS. Det er gratis at abonnere på FOKUS. »

Magasinet FOKUS | Nr. 4, 2008

Dansk kunsthåndværk er af natur eksperimenterende og innovations- drevet og et vigtigt supplement til det industrielle designs mere forretnings- og produktionsorienterede forståelse. Der stilles derfor store krav til moderne kunsthåndværk og design og dets udøvere i disse år.  »

Magasinet FOKUS | Nr. 3, 2006

Kunsthåndværkets innovationspotentiale er stort og næsten uudforsket. FOKUS Nr. 3 belyser, hvordan kunsthåndværk kan bruges som en nyskabende kompetence for erhvervslivet. Endvidere opsummeres centrale pointer fra Danish Crafts’ konference AVANTGARDE - innovativt samarbejde mellem kunsthåndværk og erhvervsliv. »

Magasinet FOKUS | Nr. 2, 2005

Kunsthåndværk er cool, det er in. Vi ser det overalt i blade og magasiner og internationale kendisser er begyndt at samle på kunsthåndværk. Da den nye internationale messe for moderne kunsthåndværk – meget betegnende kaldt ”Collect” - åbnede i London i 2004, skrev the Guardian: ”Kunsthåndværk er de nye samleobjekter. Det er et oprør mod de store indkøbsstrøg, hvor alt er ens. Går man ind i et af gallerierne i London, er skuespillere, filminstruktører og reklameguruer i gang med at købe møbler, lyssætning og tekstiler.” »

Magasinet FOKUS | Nr. 1, 2003

Det første nummer af magasinet FOKUS ser på nogle af kunsthåndværkets særlige kvaliteter. Med hjælp fra en række personligheder, der har et særligt forhold til kunsthåndværk, forsøger vi at belyse de særlige kvaliteter, kunsthåndværket rummer som arbejdsmetode og ressource i forhold til det samlede designbillede og som en vigtig del af vores kulturelle identitet. »