
Kædekaffe (2012), broche designet af Marie-Louise Kristensen. Foto: Dorthe Krogh.
Kjøbenhavns Guldsmedelaug har sine rødder helt tilbage fra 1429 og er et af verdens ældste laug. En af laugets ambitioner er at viderebringe stolte faglige traditioner i en ny kontekst. Laugets medlemmer beskæftiger sig med alt fra traditionelt håndværk til moderne smykkekunst.
Guldsmedelauget har siden 1989 uddelt Skt. Loye Prisen til en særlig talentfuld udøvende guldsmed. På Designmuseum Danmark vises værker af de fem nominerede til prisen i år; Signe Frese Bülow Andersen, Annette Dam, Helen Clara Hemsley, Birgitte Holmsteen og Marie-Louise Kristensen. Derudover vises Skt. Loyes samling af prisvindende værker fra tidligere år.
I udstillingsperioden sættes der samtidigt fokus på guldsmedearbejdet gennem udstillinger og events i hele byen på 18 gallerier og udstillingssteder.
Læs mere om Skt. Loye på Kjøbenhavns Guldsmedelaugs hjemmeside.
Download hele programmet her.
Skt. Loye 2012 er støttet af Danish Crafts.