
Kunstner og designer Lisa Grue har designet et "embroidery kit", som hun præsenterer på International Contemporary Furniture Fair (ICFF) i New York.
Lisa Grues "embroidery kit" indeholder alt, hvad man har brug for til at kreere et moderne billedtæppe, og det fås i tre farvekombinationer og tre designs, alle baseret på hendes originale håndtegnede illustrationer.
Temaet for Lisa Grues "embroidery kits" er Memento Mori, for at minde folk om deres dødelighed. Hendes motivation for at vælge dette tema er en reaktion på vores stressede livsstil. Hun mener, at når vi haster fra den ene ting til den anden eller påtager os mange ting på en gang, så glemmer vi ofte at nyde livet. Hun synes, der er behov for, at vi sætter tempoet ned og er tilstede i nuet. Når man broderer, er man tvunget til at gå ned i tempo. Broderi kræver koncentration, det er en meditativ hobby og en perfekt måde at stresse af på.
ICFF holdes i Javits Center i New York, hvor man kan finde Lisa Grue på stand 814. Foruden hendes "embroidery kit", viser hun også en "limited" offset serie af hendes illustrationer/tryk, samt en serie puder med hendes illustrationer påtrykt.
Lisa Grues udstilling på ICFF er støttet af Danish Crafts.
19.-22. maj 2012
The Javits Center
11th Avenue at 38th Street
New York City