• Forside
  • Nyt
  • Om Danish Crafts
  •  Aktiviteter
  • Kunsthåndværkerprofiler
  • Viden og netværk

Claudi Casanovas på Galleri Jytte Møller

Keramik, Øvrige Jylland
20.03.2010 - 24.04.2010

Den catalanske kunstner Claudi Casanovas viser 6 større værker fra hans seneste installation: "Camp d'urnes" – Urne Mark.

Claudi Casanovas 444


Udstillingens titel henviser til fundne urnemarker fra indoeuropæiske civilisationer. På udstillingen vises tillige 12 mindre værker over samme tema. Værkerne er Claudi Casanovas' første keramiske værker siden færdiggørelsen i 2006 af hans kolossale 15 tons tunge keramiske skulptur 'Memorial als Vençuts' i Olot, Spanien. Et monument over de faldne døde - et monument imod fascisme.


Værkerne/urnerne på udstillingen er vægtige såvel i udtryk som i opbygning. De skal ikke opfattes som religiøse udsagn, men snarere som tidløse objekter der peger på alle tings forgængelighed.  De er ifølge Casanovas udført for at minde os om vor egen individuelle skæbne. Om selve livet og om døden - ikke som noget trist - men som en uafvendelighed.


Værkerne er udført i forskellige stentøjsblandinger, samlet omkring en lagdelt lerkerne og brændt til 1300° i gasovn. Efter brændingen åbnes de med hammer og mejsel for at vise selve kernens indre. Herefter sandblæses de delvis.

 

Galleri Jytte Møller

Jyllandsgade 45

7000 Fredericia


Åbningstider: tors. - fre. 13-17, lør. 10-14

DANISH CRAFTS  Informationscenter for dansk Kunsthåndværk
Udskriftsvenlig side