• Forside
  • Nyt
  • Om Danish Crafts
  •  Aktiviteter
  • Kunsthåndværkerprofiler
  • Viden og netværk

Lene Bødker solo i Maastricht

Glas, Internationalt
12.03.2010 - 08.05.2010

Den danske glaskunstner Lene Bødker udstiller solo på Leon Salet Arte-Moda i Maastricht.

Lene Bodker Maastricht 444


Lene Bødker fortæller om sit formsprog: "Jeg arbejder med kontraster og finder det fascinerende at sammensætte og udforske det to- og tredimensionelle formunivers. Blande materialer som glas, aluminium, beton og bly. Undersøge materialets karakter og udtryk i dialog med skulpturelle problemstillinger.


Mit virke kan karakteriseres ved modsætningsforholdene og spændingen mellem tyngde/lethed, massivitet/transparens, lys/skygge, skrøbelighed/robusthed.


Mit udgangspunkt er arketyperne, som udmønter sig dels i objekter, dels i udsmykninger, ofte kendetegnet ved mødet mellem et organisk og et geometrisk formsprog.


Jeg inspireres af arkitektur, stemninger, natur og sansninger. Jeg ønsker at samle og skabe ro, at overvinde og overskride. Række ud, med tro på, at det er muligt".

DANISH CRAFTS  Informationscenter for dansk Kunsthåndværk
Udskriftsvenlig side