En stol hvor materialeforbruget og brugen af værktøjer holdt på et minimum. Sæde og ryg er håndbukket og limet på stellet, og stellet er dyvlet sammen af massivt asketræ.

Ash er resultatet af et personligt og nørdet eksperiment, som går ud på at holde materialeforbruget og brugen af værktøjer på et minimum. Stolens sæde og ryg er holdt i så let og tyndt finer som muligt og Thomas Bentzen har undgået at formspænde stolen. I stedet er sæde og ryggen håndbukket og limet på stellet. Stolens stel er dyvlet sammen af massivt asketræ.
Thomas Bentzens arbejde spænder vidt, fra porcelæn, til møbler og større objekter. Han brænder for at tegne objekter, som engagerer og vækker nysgerrighed. Designet er ofte funktionelt og simpelt, og Thomas Bentzen er optaget af materialet og dets grænser, af form og funktion og af holdbarheden i design. Han arbejder i diverse materialer, alt efter hvad der kræves af opgaven, ligesom det også er opgaven, der venter forude, der er udgangspunktet i arbejdsprocessen. Thomas Bentzen karakteriserer sit eget design som enkelt.
Thomas Bentzen startede egen tegnestue i 2010 efter at have arbejdet for designer Louise Campbell i flere år. Han har deltaget i Crafts Collection 11 og 12 samt MINDCRAFT11 i Milano. Han er medstifter af designkollektivet REMOVE og har udstillet sit arbejde på både danske og internationale møbelmesser. Thomas Bentzen er bestyrelsesmedlem i Snedkernes Efterårsudstilling, som han også selv har deltaget i gennem flere år, og underviser somme tider på Kunstakademiets Designskole.
Thomas Bentzen modtog Nationalbankens Jubilæumslegat i 2007, og han har flere gange modtaget legater fra Statens Kunstfond. Hans design er sat i produktion hos HAY, Muuto, Normann Copenhagen og Royal Copenhagen,
Thomas Bentzen, f. 1969, industriel designer. Uddannet fra Danmarks Designskole 2003 (nu Kunstakademiets Designskole).