KUR10 satte fokus på kunsthåndværkets værdiskabende egenskaber og belyste den værdi, som kunsthåndværk tilfører både designuddannelserne, masseproducerede produkter og det moderne unikamarked.
Hvilke udfordringer står dansk kunsthåndværk overfor i denne brydningstid, der er præget af store sociale, økonomiske og samfundsmæssige forandringer? Bliver eftertænksomhed og mådeholdenhed den nye luksus? Og hvilke muligheder giver det for dansk kunsthåndværk?

Aftenens oplægsholdere var (fra venstre) Anne Mieke Eggenkamp, Libby Sellers, Anne Skare Nielsen og Fredrik Magnusson.
Arrangementet fandt sted på Ny Carlsberg Glyptotek den 14. januar 2010. Omkring 300 gæster hørte aftenens inspirerende oplægsholdere fra ind- og udland tale om kunsthåndværkets rolle i fremtiden.
Download programfolder fra KUR10 (PDF)
Download referat af talerne på KUR10 (PDF)
Anne Mieke Eggenkamp, bestyrelsesformand, Design Academy Eindhoven.
I 2009 overtog Anne Mieke Eggenkamp posten som bestyrelsesformand for Design Academy Eindhoven. Den hollandske designskole har de seneste ti år markeret sig som en af de mest succesfulde designskoler i verden. Med skarp fokus på det konceptuelle har de gang på gang høstet international anerkendelse, og blandt skolens afgængere finder man nogle af tidens allerstørste navne inden for designverdenen.
Design Academy Eindhoven har tilsyneladende fundet opskriften på succes, men Anne Mieke Eggenkamp mener, at denne opskrift skal tilpasses i takt med nye tider. På KUR10 spåede hun blandt andet kunsthåndværket og håndværksmæssige kompetencer en mere central rolle i de kommende år.

Fredrik Magnusson, designdirektør, Iittala
Med designfilosofien against throwawayism rammer Iittala tidsånden, og budskabet er mere aktuelt end nogensinde før. Tiden har gjort op med brug-og-smid-væk mentaliteten. Det handler om at skabe langtidsholdbare produkter. Produkter der holder - i både fysisk og æstetisk forstand. Produkter man har lyst til at beholde resten af livet.
Designdirektør Fredrik Magnusson fortalte om sin egen baggrund og satte ord på designidealerne i den ansete designvirksomhed.

Libby Sellers, galleriejer, Gallery Libby Sellers
Tidligere curator hos Design Museum i London - nu selvstændig gallerist med en række roste udstillinger bag sig. Libby Sellers har siden 2007 stået i spidsen for det innovative Gallery Libby Sellers - et pop-up galleri uden faste udstillingslokaler, men med base i London. Gallery Libby Sellers udstiller på udvalgte locations over hele verden.
Som gallerist fokuserer Libby Sellers på krydsfeltet mellem kunsthåndværk, kunst og design. På KUR10 fortalte hun om unika design og kunsthåndværkets rolle på den internationale galleriscene.

Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker, Future Navigator
Når finanskrisen kradser, går vi ikke fra det meste til mindre, men fra det meste til det bedste. I dag er det langt fra tilstrækkeligt, at et produkt er smukt, funktionelt og af god kvalitet, for der er for mange om budet og forbrugeren efterspørger mere. Den nye luksus er overskud, omtanke, energi, tilstedeværelse, innovation, fornyelse, originalitet. At bidrage frem for blot at forbruge. At være en del af en visionær fremtid bliver den ultimative luksus.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Fotos: Lars Gundersen