MINDCRAFT09 i Milano

'Shhh ... craft is golden' var undertitlen på Danish Crafts' udstilling af dansk kunsthåndværk, som kunne opleves i dagene 22.-26. april i forbindelse med den internationale designuge i Milano.

 

MINDCRAFT09 444x296

MINDCRAFT09 kunne opleves 22.-26. april 2009 på Via Savona 55, Milano.


Danish Crafts var i Milano med en række af Danmarks mest talentfulde og fremadstormende kunsthåndværkere og designere. Med udstillingen MINDCRAFT09, shhh ... craft is golden ønskede Danish Crafts at præsentere omverdenen for den store rigdom, der findes i dansk kunsthåndværk, og vise, at der er både viden, erfaring og ideer at hente, hvis man går i clinch med kunsthåndværket. 


Titlen refererede til det gamle ordsprog: Tale er sølv, tavshed er guld, og udstillingen satte således fokus på de kvaliteter, som findes i kunsthåndværket. Kvaliteter, der handler om ægthed og autenticitet, om indhold og menneskelige værdier.



En varmedunk i latex, hængende skuffer og splatterplatter

12 kunsthåndværkere og designere fra Danmarks absolutte elite viste 12 helt nye reflekterende, lysende, roterende, kravlende og ikke mindst provokerende værker. Værker med humor og holdninger til den verden, vi lever i. Arkitekt Karen Kjærgaard iscenesatte og curaterede MINDCRAFT09, der bl.a. bød på en moderne varmedunk, hængende skuffer og splatterplatter.




Hammerstroem MIND09 96x90 Bunch of boxes af Ditte Hammerstrøm
En række små kasser, der tilsammen udgør et hængende skuffedarium. Et møbel til de små ting man gerne vil gemme og derfor et møbel, der altid kan udvides med flere kasser efter behov.
Astrid Krogh MIND09 96x90 Circle Light af Astrid Krogh
En lysmobile eller lysornament. Lysmobilen drejer om sin egen akse med langsomme farveskift, som et meditativt lysornament til boligen/rummet.
Christin Johansson MIND09 96x90 Feminoir af Christin Johansson
Et kvindepissoir. Feminoir er skabt ud fra en tanke om at skabe et pissoir til kvinder. For som Christin selv spørger: "Hvorfor skal kvinder ikke kunne stå op og tisse let og hurtigt?"
Kim Buck MIND09 96x90 GoldJewelleryGoldJewelleryGold... af Kim Buck
Fingerringe af finguld (24 karat). Ringens form vil i brug blive deformeret til ukendelighed, på grund af det rene gulds ringe hårdhed. Formen vil forsvinde med tiden, og tilbage er kun materialet - det rene guld.

Ole Jensen MIND09 96x90 Hot Water Bottle af Ole Jensen
En blød varmedunk som fyldes med varmt vand og lægges på kroppen. Bruges typisk til at lindre smerte i mave eller muskler. Varmedunkene laves i fem forskellige former. De er udarbejdet i naturgummi og proppen er håndlavet i forgyldt messing med trådgevind af guldsmed Lars Glad.
Cecilie Manz MIND09 96x90 Pluralis af Cecilie Manz
En stol i flertal! Cecilie Manz beskriver selv PLURALIS som "en arketypisk stol med appendiks, sammengroet og uløseligt forbundet. En stole-komposition til tre individer". Den er lavet i massivt træ i natur eller hvid/sort-lakeret.
Louise Hindsgavl MIND09 96x90

Silence! - In the event of a divine presence af Louise Hindsgavl

Fem større pocelænsfigurer. Heraf er de tre ophængt i reb og de resterende to betragter dem tavst.

Louise Campbell MIND09 96x90 Splatterplatter af Louise Campbell
Håndmalede fade. Efter tre års intenst samarbejde med Royal Copenhagen omkring udvikling af et komplet spisestel ('Elements'), vender Louise Campell for en stund den kommercielle tankegang ryggen, og kaster sig i stedet over et unika eksperiment.
Martin Kaldahl MIND09 96x90 Starshot Implosion af Martin Kaldahl
Et sammensat keramisk objekt. Et formmæssigt møde mellem en dynamisk digital form, der tager udgangspunkt i en simpel stjerne og en grenstump.
Steen Ipsen MIND09 96x90 Tied Power af Steen Ipsen
Modelleret stentøj udført i sort spejlblank glasur og røde lædersnører. Værket udtrykker en grafisk enkelthed, der underbygges af de røde lædersnører, og samtidig udstråler sensuelle undertoner, som appellerer til beskuerens fantasi.
Salto Sigs MIND09 96x90

 

Wet Bell af Salto & Sigsgaard

En utraditionel pendel, udført i stål og aluminium, hvor en aluminiumsplade er trykket og et stålrør bukket, for at give det færdige værk. Wet Bell en lampe, der giver et godt lys, og som er tro mod sin LED-lyskilde.

Christian Flindt MIND09 96x90

Woody Benchmark af Christian Flindt

Blød gummibænk - er skitser og afstøbninger i træ og poliurithan plast. Bænken er fremstillet af plastafstøbninger på et arbejdsbord af træ. Benene, der er drejet i træ, er efterfølgende stukket i plastmassen.