F. 1972. Møbeldesigner, uddannet fra Aarhus Arkitektskole 2002.

Christian Flindt har fabrikeret en bænk af Polyurethane og træ. Foto: Danish Crafts 2009 /jeppegudmundsen.com.
Woody Benchmark - blød gummibænk - er skitser og afstøbninger i træ og poliurithan plast. Bænken er fremstillet af plastafstøbninger på et arbejdsbord af træ. Benene, der er drejet i træ, er efterfølgende stukket i plastmassen. Resultatet er en blød og siddevenlig bænk.
Projektet er blevet til i et samarbejde med møbelkonservator Teis Abrahamsen, Frederiksborg Slot, hvor målet netop var, at forsøge at forene træ og plast.
Christian Flindt arbejder hovedsageligt i plast, ler, bambus og aluminium. Han er nysgerrig og laver generelt mange forsøg i forholdet 1:1, så han hele tiden har styr på skala og form. Han arbejder stædigt med at kombinere materiale og behov på måder, der som et minimum kan overraske ham selv. Om sin arbejdsproces fremhæver Christian Flindt, at han for det første altid starter helt forfra! Den eneste arbejdsmetode, er at arbejde parallelt med materialeforsøg på den ene side og studier af behov og funktion på den anden. "Jeg er ikke bange for indledende fejl, for min erfaring er, at først dér opstår de tilfældigheder, der i sidste ende skaber mit design", siger Christian
Christian Flindt har blandt andet udstillet på Denver Museum of Modern Art under "Danish Design", på Trapholt - "Plastic Fantastic" og på Dansk Design Center - "Danish". Han har for nylig fået Den Danske Design Pris 2008/09 - for hans "Ripple Chair", og blev i 2006 kåret som Årets designer af BoBedre. I 2008/09 fik han Kulturministeriets rejselegat til projektet "Bamboom China".

Christian Flindt. Foto: Danish Crafts 2009 / Dorte Krogh