Avantgarde - konference 30. marts 2006
Den 30. marts 2006 afholdt Danish Crafts for første gang en konference. Konferencen AVANTGARDE fokuserede på innovativt samarbejde mellem kunsthåndværk og erhvervsliv samt kunsthåndværk som kulturel branding og markedsføring af Danmark, dansk design og danske virksomheder.
Konferencen fandt sted på Danmarks Designskole i København. Merete Ahnfeldt-Mollerup, lektor ved Center for Designforskning, var ordstyrer for konferencen. Her kan du læse resuméer af oplæggene.
ved Kulturminister Brian Mikkelsen
Tema 1: Kunsthåndværk og oplevelsesøkonomi
Kunsthåndværk i en globaliseret verden
Johan Peter Paludan, Direktør, Instituttet for Fremtidsforskning
Tidens tango - Dansk kunsthåndværk i oplevelsesøkonomien
Pernille Stockmarr, Cand.mag., Danmarks Designskole
Rasmus Koch, Grafisk formgiver, Rasmus Koch Studio
Tema 2: Kunsthåndværk og innovation
Craft in Industry - Extreme Textiles designing for high performance
Matilda McQuaid, Leder af tekstilafdelingen Cooper-Hewitt National Design Museum i New York
Produktudvikling med kunsthåndværkere
John Thesmer, Udviklingsdirektør, Coloplast
Annette Meyer, Designer
)){kind=small}
Fotos: Lars Gundersen
Kunsthåndværk har stort erhvervsmæssigt potentiale
Vi skal udforske og udvikle kunsthåndværkets erhvervsmæssige potentiale. Det var Kulturminister Brian Mikkelsens hovedsynspunkt, da han holdt åbningstalen til AVANTGARDE.
Kulturministeren fremhævede især kunsthåndværkerens kendskab til sit materiales muligheder og begrænsninger. Mødet mellem kunsthåndværkere og ingeniører kan være med til at skabe produkter med helt særlige egenskaber, sagde han: "Med udgangspunkt i virksomhedens produktion og den særlige viden, kunsthåndværkerne og designerne har om materialer, æstetik og innovative designprocesser, kan man udvikle produkter, der kan noget mere, end de ville have kunnet hver især uden denne gensidige inspiration."
Dansk styrkeposition
"Vi lever i et internationalt samfund, hvor vi skal ruste os til at klare de udfordringer vi møder i en stadigt mere globaliseret verden. Arbejdsdelingen mellem landene er under konstant og varig forandring. Og det kræver, at Danmark som et land med høj velstand og velfærd skal konkurrere på ny viden og innovation", sagde Kulturministeren: "Vi skal kunne omstille og forny os for at forblive et konkurrencedygtigt samfund - i en verden hvor et par sko fra Nike udskibes i Shanghai til en kostpris på 3$ og sælges i butikkerne i New York for 150$."
"Og netop her kan kunsthåndværket have stor betydning for erhvervslivet - som innovativ faktor og som et led i branding af Danmark. Det er derfor vigtigt at blive ved med at understøtte en styrket dialog mellem på den ene side kunsthåndværket og designet - og på den anden side - erhvervslivet. Det er en dialog, som jeg som kulturminister gerne vil bidrage til at styrke," understregede han: "Så vi i Danmark kan skærpe fokus på de udviklingsmuligheder, der ligger i dette krydsfelt mellem kultur og erhverv og sikre, at vi får fuld valuta ud af de ressourcer, Danmark her har til rådighed".
Det at vi tænker kunsthåndværk og dets værdi ind i en sammenhæng, der rækker ud over kunsthåndværket i sig selv, er for mig endnu et godt eksempel på, at kunsthåndværk og design udgør en dansk styrkeposition.
Kunst og kultur
Men samarbejde mellem kunsthåndværkere og erhvervsliv fører ikke kun til innovative produkter. Det giver ifølge kulturministeren også virksomhederne mulighed for at brande sig på kunsthåndværket: "Kulturliv og erhvervslivets interesser behøver ikke være modsætninger. Kunst og kultur giver virksomhederne en god mulighed for at skille sig ud, både herhjemme og i den globale økonomi," sagde han.
Det vellykkede samarbejde mellem kunsthåndværkere og erhvervsliv må imidlertid ikke komme på tværs af, at kunsthåndværket kan noget i sig selv - som et kunstnerisk udtryk: "Det er her - i den frie kunstneriske proces, at eksperimenterne udfoldes. Det er her nye æstetiske og grænsebrydende kunstneriske udtryk kommer til verden. Og her udgør kunsthåndværket i dag en vigtig del af dansk kultur," sagde Brian Mikkelsen.
For Danmark spiller kunsthåndværk og design en helt central og indiskutabel rolle som kulturbærende fag. Men samtidig ser vi tydelig i disse år, at denne del af dansk kultur også får en stigende økonomisk betydning som kulturerhverv.
Kunsthåndværk i en globaliseret verden & Tidens Tango - Dansk kunsthåndværk i oplevelsesøkonomien
Johan Peter Paludan, direktør i Instituttet for Fremtidsforskning, indledte konferencen med et oplæg om " Kunsthåndværk i en globaliseret verden". Hans oplæg blev fulgt op af cand.mag. Pernille Stockmarr, der talte om " Tidens tango: Dansk kunsthåndværk i oplevelsesøkonomien".
Kunsthåndværkets historie er en fordel
Globalisering, oplevelsesøkonomi og afsætningsmuligheder. Hvad har det alt sammen at gøre med kunsthåndværk?
"Globalisering er ikke noget nyt, men det er en altfavnende trend, som det vil være dumt at ignorere" fortæller Johan Peter Paludan, der er direktør for Institut for Fremtidsforskning og holdt oplæg på AVANTGARDE.
Selvom ord som globalisering og oplevelsesøkonomi kan synes fortærskede, er indholdet bag begreberne stadig af stor betydning for os alle - og det gælder i høj grad også for kunsthåndværkerne: "Med automatiseringen af produktionen er der ikke længere mangel på produkter, men på kunder til produkterne," siger Johan Peter Paludan: "Derfor bliver man nødt til at fortælle en historie om det enkelte produkt, og gerne en der handler om noget eksklusivt."
Æstetisk hverdag
"Kunsthåndværk skaber oplevelser i hverdagen," uddyber cand.mag. Pernille Stockmarr, der er research assistent på Danmarks Designskole og også holdt oplæg på AVANTGARDE: "Det spiller godt sammen med den æstetisering af hverdagen, hvor det der før blev gemt væk, nu gøres til noget æstetisk."
"Det er eksempelvis tilfældet med Ole Jensens opvaskebalje af gummi. Det er en ny følelse at røre ved den. Man er vant til at en opvaskebalje er lavet af hård plast, men gummibaljen er helt anderledes. Den udfordrer brugeren. Det er det, der sker med de mange nye materialer, der skaber nye oplevelser."
Historien i kunsthåndværket
"Kunsthåndværket er også godt til at fortælle historier, fordi unika-tankegangen både bunder i det eksklusive og i en helt særlig mening med det enkelte produkt," siger Johan Peter Paludan. Et stykke kunsthåndværks historie er ikke noget, der bliver klistret på produktet, når det er færdigt, men man skal stadig huske at fortælle historien.
Med sine iboende historier har kunsthåndværket faktisk bedre afsætningsmuligheder i en globaliseret verden - også fordi der er flere og flere mennesker i verden, der har råd til at købe produkterne: "Samtidig kan kunsthåndværket fungere som inspiration til industrien med sin tradition for at tænke i brugssituationen," siger Johan Peter Paludan.
Spørgsmål skaber innovation
"Et af kunsthåndværkets vigtigste karakteristika er det grænsesøgende. Kunsthåndværket stiller spørgsmålstegn og dermed skabes innovation," siger Pernille Stockmarr, der ser en stor fremtid for kunsthåndværket i en tid med konstant udvikling.
Men det er ikke nok blot at fortsætte med at arbejde på samme måde som altid, ifølge Johan Peter Paludan: "Udfordringen for kunsthåndværkere er at følge med i moderne teknologi og bruge den aktivt, så de ikke skal konkurrere med maskinerne," siger han.
Formidling som håndværk
Grafisk formgiver Rasmus Koch afsluttede formiddagens tema om kunsthåndværk og oplevelsesøkonomi med et oplæg om sit arbejde med folkelig formidling.
Rasmus Koch ville med sit oplæg anskueliggøre, hvordan han som håndværker griber opgaven med at formidle budskaber gennem grafiske løsninger an. I lighed med kunsthåndværkere, så skal en grafisk designer kende sit grundstof eller materiale til bunds og beherske metoder og værktøjer til at bearbejde råstoffet om til et unikt produkt. Nøglen til god formidling er evnen til at skære ind til benet af et budskab og modet til at være grænsesøgende. Rasmus Koch søger de klare og forståelige løsninger, der giver mening for modtagerne og samtidig er repræsentative og loyale over for afsender og produkt.
Rasmus Koch indledte sit oplæg med at vise mejerigiganten Arlas logo som et eksempel på et logo, der efter hans mening, ikke formåede at afspejle afsenderens produkter og værdier, men i stedet affødte en række associationer meget fjernt fra mejeriprodukter. Koch mente, der var tale om forfejlet kommunikation som resultat af dårligt håndværk.
Som grafisk kommunikatør er det afgørende at besidde evnen og modet til at anskue og angribe problemstillinger fra utraditionelle vinkler. Gennem en række meget forskellige eksempler - alt fra at skabe en tysk udstilling om byrum, der skrumper ind, til udformning af et sodavandslogo for sydamerikanske guaranábønder i kamp mod internationale læskedrikgiganter og udvikling af et logo for Det Danske Filminstitut - understregede han, hvor vigtigt det er at besidde evnen til at skære ind til benet. Rasmus beskrev, hvordan han altid forsøger at formulere sine opgaver i ét ord, der kan opsummere kernebudskabet, som han så arbejder videre på.
I Rasmus Kochs univers kræver det nemlig en dygtig håndværker samt en modig, lydhør og risikovillig opdragsgiver at skabe gode resultater. Forudsætningen for at skabe en god løsning ligger altid i samspillet mellem designeren og opdragsgiveren, som begge skal være rede til at sprænge rammerne for konventionel tænkning. Koch pointerede også, at det ikke altid er muligt at forudse det endelige resultat, fordi der kan indtræffe uventede ting i løbet af processen. Det kan være besværligt og tidskrævende, men hvis man tør at eksperimentere med materialet, kan det give fantastiske resultater.
Extreme Textiles: Designing for High Performance
Matilda McQuaid er leder af tekstilafdelingen på Cooper-Hewitt Natinal Design Museum i New York. Med sit oplæg "Craft in Industry - Extreme Textiles designing for high performance" fortalte hun om sin 13 år lange forskning i tekstiler med høj ydeevne, og viste via videoklip flere eksempler på, hvordan håndværk bruges i industrien.
Tekstiler kan være vigtige dele af cykler, kunstige fødder og bilmotorer. De kan også bruges i medicinalindustrien eller til at skabe svævefly. Udstillingen Extreme Textiles: Designing for High Performance dokumenterede tekstilers brede brugbarhed. Udstillingen blev vist på det anerkendte Cooper-Hewitt National Design Museum i New York. På AVANTGARDE kunne deltagerne høre curator Matilda McQuaid holde oplæg om tekstilernes voksende betydning.
Nye typer tekstiler
Det er ikke nyt, at tekstiler bruges til andet end tøj. Siden romernes tid har man eksempelvis brugt tekstiler under vejene, men ifølge Matilda McQuaid er der alligevel ved at ske noget: "Jeg tror, tekstiler bruges indenfor flere brancher nu end nogensinde før," sagde hun: "Ofte tænker folk ikke over det som tekstiler, men det er de - og de har mange af de samme egenskaber som traditionelle tekstiler."
Teknikken er ikke nødvendigvis ny, men det er materialerne. Ifølge Matilda McQuaid kan nye typer tekstiler i løbet af de kommende år tænkes at erstatte for eksempel stålkabler.
Ikaros
Extreme Textiles-udstillingen er opdelt i tekstiler, der er stærkere, hurtigere, lettere, klogere eller sikrere. Og i udstillingen var der en lang række eksempler på, hvordan tekstiler kan gøre livet lettere - også i ekstreme situationer.
Det drejer sig for eksempel om "kloge tekstiler," der kan hjælpe soldater med at holde den rette kropstemperatur og væskebalance. Eller "Ikaros" - et eksempel på at det kan lade sig gøre at lave et enpersonsfly kun af tekstiler og et batteri. Eller hvad med ideen om at bygge en 40-etagers bygning af vævede tekstiler i stedet for stål?
Mange af eksemplerne fra udstillingen er naturligvis så specielle, at det ikke kan lade sig gøre for en enkelt kunsthåndværker at gennemføre dem alene. Men samtidig kan kunsthåndværkerens materialeforståelse bibringe vigtig ny viden til projekterne: "Det er vigtigt, at man ikke skal starte forfra, for de nye tekstiler opfører sig grundlæggende på samme måde som de gamle - og mange teknikker kan og bør genbruges," siger Matilda McQuaid.
Samarbejde med erhvervslivet
John Thesmer, udviklingsdirektør i Coloplast og beklædningsdesigner Annette Meyer fortalte på konferencen om deres fælles samarbejde om udviklingen af stomitrussen Corsinel.
Coloplast laver medicoplast - bl.a. stomiposer - og er en af Danmarks mest succesrige virksomheder med en stor udviklingsafdeling. Men der skulle to kunsthåndværkere - Astrid Krogh og Annette Meyer - til for at få lavet det helt rigtige produkt.
Det var ikke skrevet i stjernerne, at det skulle blive til et langvarigt samarbejde, da udviklingsdirektør John Thesmer fra Coloplast og Annette Meyer mødtes første gang: "Vi skulle have et seminar om kreativitet i afdelingen for at skabe nye ideer," fortæller John Thesmer med et smil: "Vi skulle bo på Svendborg Vandrehjem, og så kom der forskellige interessante mennesker forbi. Der var blandt andet en lydhealer - og så denne her tekstilkunstner, som lavede tøj af emballage."
"Nogle år efter fik vi brug for at hente noget ekstern viden om tekstiler ind i virksomheden - vi er jo mere vant til at arbejde med forskellige slags plast," siger John Thesmer: "Så var der en, der kom i tanke om Annette og hendes tøj - og så ringede vi til hende. Både som virksomhed og som kunsthåndværker skal man komme bredt ud og se, hvad der foregår. Måske bliver det ikke til et samarbejde - og måske gør det."
"Det handler meget om at være til stede og at kunne noget særligt. Jeg har aldrig haft den store idé om, hvorvidt Annette var kunsthåndværker eller designer - men jeg vidste, at hun kunne noget helt særligt, som vi havde brug for," siger han.
Jeg har aldrig haft den store idé om, hvorvidt Annette var kunsthåndværker eller designer - men jeg vidste, at hun kunne noget helt særligt, som vi havde brug for.
Fra tre måneder til tre år
Alting handler imidlertid ikke om bare at være til stede. Da først samarbejdet gik i gang, var der masser af hårdt arbejde forbundet med det: "Vi troede oprindelig, at vi kunne have en prototype klar på tre måneder. Men det hele endte med at tage tre et halvt år," fortæller Annette Meyer.
Undervejs blev Annette Meyer og Astrid Krogh konfronteret med Coloplasts måde at udvikle produkter, som er langt mere systematisk end de er vant til. Coloplast inddrager altid brugere og sygeplejersker undervejs, og de er også med til at prioritere produktudviklingen: "Det har været lærerigt at arbejde direkte med brugerne. Der får man virkelig svar på, om det virker eller ej," fortæller Annette Meyer, der også har haft god brug for sin evne til at eksperimentere.
"Der har været lejligheder, hvor ingeniørerne fra Coloplast og tekstilfirmaet Tytex, som vi samarbejde med, vist har rystet på hovedet over os og sagt, at noget ikke har kunnet lade sig gøre - men så har vi altså prøvet, nogle gange bare for at se, hvad der skete."
Innovation handler - også - om penge
Resultatet af samarbejdet mellem ingeniører og kunsthåndværkere blev altså stomi- og broktrussen Corsinel. Men dermed blev det også en forbedret livskvalitet for brugerne af produktet - 77 % af en testgruppe foretrak Corsinel frem for det produkt, de tidligere benyttede. Et resultat der var afgørende for, at produktet kom på markedet. Den slags tests er også en central del af produktudvikling i en virksomhed som Coloplast: "I sidste ende handler innovation jo om, at der er nogen, der vil købe det, man har udviklet, så man tjener penge," siger John Thesmer.
