Alle professionelle kunsthåndværkere og designere kan søge om optagelse i Crafts Collection. Deltagerne udvælges én gang om året af en ekstern curator.

'Mimi' og 'Moto' puder af Margrethe Odgaard fra Crafts Collection 12. Foto: jeppegudmundsen.com.
Crafts Collection er den årlige udvælgelse af kunsthåndværk og design af høj kunstnerisk kvalitet. Kollektionen har en international profil og markedsføres i udlandet af Danish Crafts. Crafts Collection består af curaterede produkter fra 20-25 kunsthåndværkere og designere.
Crafts Collection 14 bliver lanceret i efteråret 2010 og løber et år. Kollektionen vil blive præsenteret på mindst en international designmesse i udlandet i løbet af 2010-2011.
Målet med Danish Crafts er dels at brande dansk kunsthåndværk og design internationalt, dels at støtte professionalisering af den enkelte kunsthåndværker i forhold til et internationalt marked. Det er således op til den enkelte at udnytte den platform, som deltagelsen giver, til at fremme egen karriere og forretning.
Danish Crafts profilerer kollektionen og de enkelte kunsthåndværkere under en samlet identitet udformet af professionelle grafikere og fotografer.
Danish Crafts udarbejder professionelt markedsføringsmateriale, prislister samt hjemmeside og varetager presserelationer nationalt og internationalt. Vi står for arbejdet i forbindelse med messedeltagelse herunder udarbejdelse af messestand, opsætning, transport, forsikring samt ordremodtagelse på messen.
Den enkelte kunsthåndværker/designer står selv for produktion, forsendelse og fakturering. Det er endvidere op til den enkelte selv at tegne en produktansvarsforsikring.
Ved optagelse i kollektionen indgås en kontrakt mellem Danish Crafts og den enkelte kunsthåndværker, der i et år giver Danish Crafts eneret til at sælge produkterne uden for Danmark i kontraktperioden.
For at søge om optagelse skal man udfylde nedenstående ansøgningsskema og vedlægge foto af de produkter, man ønsker optaget i kollektionen. Der skal ikke medsendes værker/produkter ansøgningen.
Ansøgningen sendes til:
Danish Crafts
Amagertorv 1,1.
1160 København K
Mærk kuverten "Crafts Collection 14"
Ønskes det indsendte fotomateriale retur, vedlægges frankeret svarkuvert
| » |
Download: Ansøgningsskema til Crafts Collection |
| » |
Download: Overvejelser forud for deltagelse i Crafts Collection |