Danish Crafts udgiver hvert andet år en landsdækkende guide – Danish Crafts, Shops & Galleries - der præsenterer en række af landets førende kunsthåndværkerbutikker og gallerier.

Grafisk design: Rasmus Koch Studio
Formålet med bogen, der er på dansk og engelsk, er at gøre turister og andre med interesse for området opmærksom på det store antal butikker og gallerier, der forhandler moderne dansk kunsthåndværk. Guiden henvender sig således både til dem, der ønsker at berige deres hverdag med brugskunst, og til liebhavere, der interesserer sig for unika og betragter kunsthåndværk som et samlerobjekt og en investering.
Fælles for de deltagende butikker og gallerier er, at de repræsenterer dansk kunsthåndværk af høj kunstnerisk og håndværksmæssig kvalitet udført af professionelle kunsthåndværkere med en design- eller håndværksmæssig uddannelse bag sig.
2009-udgaven præsenterer 69 butikker og gallerier, og den forhandles på udstillingssteder, kunstmuseer, boghandlere, kunsthåndværkerbutikker- og gallerier landet over. Se forhandlerliste her.
Danish Crafts, Shops & Galleries kan desuden bestilles på sales@danishcrafts.dk. Prisen er kr. 85,00.

Stilleben, København

Keramik & Glasværkstedet, København

Jytte Kløve, Kgs. Lyngby

Glassmedjen, Hundested

Ulla Sonne Keramik, Svendborg

Jørgen Hansen, Ebeltoft

Møhl & Drivsholm, Ebeltoft
Fotos: Jeppe Gudmundsen Holmgreen