Udbetaling og regnskab

Det er muligt at få udbetalt 2/3 af et bevilget tilskud som et forskud ved at sende en skriftlig anmodning pr. brev til Danish Crafts, att.: Hanne Rehkopff eller på mail til rehkopff@danishcrafts.dk.

I anmodningen skal der oplyses navn på tilskudsmodtager, CVR eller CPR, journal nr., bankkonto (reg. nr. og konto nr.).


Regnskab og Rapport


Når et projekt, der har opnået støtte, er afsluttet, skal du hurtigst muligt - og senest 3 måneder efter - indsende et regnskab med originale bilag til Danish Crafts. Sammen med regnskabet skal du indsende en kort rapport over projektets forløb og dets resultater. Til rapporten kan du benytte et afrapporteringsskema, som du downloader nedenfor.


Vi skal gøre opmærksom på, at regnskabsaflæggelse og afrapportering er obligatorisk for projekter, der har opnået støtte fra Danish Crafts.


Såfremt midlerne ikke anvendes som anført i ansøgningen, kan tilskuddet helt eller delvist forlanges tilbagebetalt. Ved støtte til kataloger o.l. skal du medsende et eksemplar.


Vi påskønner, at du i pressemateriale, brochurer, kataloger mm. anfører, at der er ydet støtte fra Danish Crafts.

» Afrapporteringsskema